I efteråret var jeg så sød at forære mig selv(!) endnu en af Tone Finnanger kreative bøger: "Tildas Jul".... og den må siges at være vildt inspirerende og go'!!!! Men desværre er tiden op til jul altid lidt hektisk og det blev ikke til så mange af disse kreative-slap-af-timer som man kunne have ønsket sig - dog blev der lavet en lille forsamling af søde engle-grise!
På billedet pynter de i min egen, gamle lysekrone, men (desværre) kun kortvarigt - de er foræret væk i gaver i december måned, så jeg må igang med nål og tråd igen til næste jul. Og så lige huske at komme lidt tidligere igang med det, ikk'...!?