Et par mørke vinteraftner (eller 10!!) er nu gået med et helt nyt projekt! Foldet papir er blevet til en lille genbrugstaske. De kaldes vist mest "candy wrapper bag" - men min er altså lavet af et par glittede bolig-blade!
Det kræver lidt tålmodighed, men et sjovt projekt at gå i gang med. Tasken har fået "låg" og hank af et par gamle slidte cowboybukser og så skal den ellers have et par gange go' lak inden den tages rigtig i brug. Jeg mangler nu kun at finde en stor smart og yderst passende knap til lukningen - og så er den ellers klar til at blive luftet....